"Hvad om man var deroppe, drev om blant sole og følte komethaler 
vifte mot sin pande! Hvor var ikke jorden liten og menneskene små; et Norge med to millioner sætersdøler og en hypotekbank med hjælp til mat! Hvad liknet det å være menneske for så lite? Man albuet sig frem i sit ansigts sved i nogen få støvets år, for så å forgå allikevel, allikevel! Nagel rev sig i hodet. Å det endte med at han skaffet sig ut av verden og fik en ende på det! Vilde han noensinde kunne gjøre alvor av det? Ja. Og ved Gud i himlen ja, han skulde ikke vike tilbake! Og i denne stund var han aldeles henrykt over å ha denne simple utvei i bakhånden; han fik vand i øinene av begeistring og pustet næsten høilydt. Han vugget allerede om på himlens hav og fisket med sølvangel og sang dertil. Og båten var av duftende træ og årene blinket som hvite vinger, men seilet det var av lyseblåt silketøi og var klippet i en halvmåne..."